Allerede i Romerriget var kaninen kendt som
husdyr. Den ses på mønter slået af kejser
Hadrian i årene 120-140 e.Kr. Kaninen kom
til Danmark i 1400-tallet, hvor munkene i
fastetiden spiste kaninkød som supplement
til fjerkræ og fisk. Fra klostrene lærte den
øvrige befolkning at holde kaniner.
I dag er kaninkød meget anvendt i Syd- og
Mellemeuropa og bør også kunne få plads på
danske spiseborde, fordi dette lyse,
velsmagende kød er meget fedtfattigt og
proteinrigt.
Kaninkød har en mild og let sødlig smag, og
adskiller sig herved fra andre kødsorter.
Det har en fin kødstruktur og er mere mørt
end de fleste andre kødtyper.
Næringsværdi.
Kaninkød indeholder 22 % protein og 4 %
fedt.
Til sammenligning kan nævnes, at oksekød har
21 % protein og 8 % fedt.
Skær kaninkødet i pæne, reelle skiver og
vend dem i mel, så i sammenpisket æg og
derefter i fint sigtet rasp.
Olien varmes op til kogepunktet i
frituregryden. Læg kødet i gryden, efter et
par minutter er kødet stegt færdigt, lad det
dryppe af på fedtsugende papir, krydder med
salt og peber eller krydderier efter smag.
Serveres med smørdampede grøntsager og
bearnaisesovs.
1 kanin (parteret)
½ middelstor selleri. (skæres i små tern)
2 pæne gulerødder. Skæres i små skiver)
1 stor porre. (skæres i små skiver)
1 hakket løg.
Hønsekødssuppe.
Kaninstykkerne vendes i mel, salt og peber.
Derefter brunes stykkerne i en stor gryde.
Når det er sket tages stykkerne op af gryden
igen.
Grøntsagsstykkerne kommes derpå i gryden,
hvor man svitser dem. Kaninstykkerne lægges
i oveni grøntsagsstykkerne. Der hældes
hønsekødssuppe ved, så kaninstykkerne er
næsten dækket. Blandingen simrer i 1-1½
time, hvorpå man tager kanin-stykkerne op.
Resten jævnes med meljævning. (lidt persille
blandes i) Kaninstykkerne lægges på et fad,
lidt af saucen hældes over.